
Priser
Første konsultation inkl. undersøgelse og behandling | Pris | 750 kr. |
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du få tilskud til din behandling. Læs mere om takster og betingelser på “danmark”s hjemmeside.
Mange sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist akupunktubehandling, så undersøg gerne om dette også er aktuelt for dig, inden du kommer til konsultation.
Husk at melde afbud i god tid!
Afbud eller ændringer af din tid skal ske senest dagen før kl. 16.00 på telefon eller sms 93880023 eller på mail: kontakt@alstedakupunktur.dk
Jeg bekræfter efterfølgende dit afbud.
Ved udeblivelse eller afbud senere end dagen før kl 16.00, faktureres behandlingens fulde pris.
Klippekort er personligt og har en gyldighedsperiode på 1 år, og kan ikke overdrages til andre og refunderes ikke.
Betaling foregår via Faktura i Mobilepay eller online kortbetaling via link eller evt. bankoverførsel.
Behandling med akupunktur

Fertilitetsproblemer og ufrivillig barnløshed
Drømmer du om endelig at blive gravid? Eller er du måske allerede i medicinsk fertilitetsbehandling og vil gøre det optimale for at det skal lykkes at blive gravid? Uanset hvad kan jeg hjælpe. Der er gode erfaringer på området mht at opnå graviditet, når man får akupunkturbehandling, så tøv ikke. Du kan komme og få enkelte behandlinger, eller købe et pakkeforløb. De bedste resultater opnås, hvis man starter ca 3 mdr. før evt graviditet, for at styrke kroppen mest muligt inden. Men man kan starte, hvornår det skal være. Oftest er 1-2 behandlinger om ugen det bedste i starten, men det kan variere afhængig af din situation. Hvis du køber et pakkeforløb, får du opstartssamtale og undersøgelse samt fri behandling i 3 mdr. (du kan komme så ofte, som du har brug for). Bliver du gravid inden de 3 mdr er gået får du naturligvis fortsat behandling, hvis du vil. Her vil jeg så arbejde med at styrke en sund dannelse af fostret og evt kvalme dæmpende behandling. Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere omkring pakkeforløbet. Du kan også booke tid og købe det online.

Kosmetisk ansigtsakupunktur
Vil du gerne have en friskere og sundere glød i ansigtet eller har du fuger eller rynker som generer dig, så er der et sundere og naturligt alternativ til den traditionelle behandling med botox og fillers. Akupunkturnålene kan hjælpe med at give en øget blodgennemstrømning til de berørte områder og samtidig hjælper nålene med at udskille affaldsstoffer, så huden fremstår sundere og mere vital. Jeg anbefaler et forløb på 5-10 gange for opnå et tilfredsstillende resultat. Jeg tilbyder et pakkeforløb på 5 behandlinger, som kan købes online når du booker tid. Du er også velkommen til at ringe til mig og booke en tid til behandling.

Golfalbue og tennisalbue
Er du forhindret i at udøve din sport eller begrænset i hverdagen pga smerter i albuen? Golfalbue og Tennisalbue er desværre hyppige lidelser især blandt sportsaktive mennesker, men der er gode behandlingsmuligheder med akupunktur. Jeg har erfaring med at efter 2-5 behandlinger, så er smerterne væk i langt de fleste tilfælde. Jeg vil gerne hjælpe dig også, så ring til mig eller book en tid online.

Hovedpine og migræne
Er du forhindret i at føre det liv du gerne vil pga tilbagevendende hovedpiner eller migræne? Er du ofte nødt til at blive hjemme fra ting du gerne vil, fordi en migræne er på vej eller hovedet dunker og du ikke kan tænke klart? Problemet kan have mange forskellige årsager, uanset hvilke arbejder jeg med selve årsagen til problemet, såvel som de akutte smerter her og nu. Med den rette rådgivning og akupunkturbehandling er der gode muligheder for at få hjælp, så book en tid eller ring til mig, hvis du vil vide mere.

Iskiassmerter
Døjer du med smerter i lænd og ben, så kan det være iskias relateret, men det kan også skyldes andre ting, så det er en god idé at få det undersøgt ved lægen først. Drejer det sig om iskiassmerter, så kan akupunktur hjælpe. Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger der skal til, men der er ofte tegn på bedring efter 2-3 behandlinger. Ring til mig eller book en tid online, så jeg også kan hjælpe dig.

Menstruationssmerter
Ligger du også under dynen med varmedunken og panodilerne inden for rækkevidde en gang om måneden og ærgrer dig over at måtte blive i sengen pga menstruationssmerter? Det er der desværre rigtig mange kvinder der gør. Men det behøver ikke være sådan. Akupunktur kan hjælpe dig. Årsagerne kan være forskellige fra kvinde til kvinde og det er vigtigt at tilpasse behandlingen til den ubalance som det drejer sig om i netop dit tilfælde, så du kan slippe af med ubehaget og smerterne. Giv mig et kald eller book en tid online, så jeg kan hjælpe dig.
Hvad kan ellers behandles med akupunktur?
Verdens sundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en liste over lidelser, hvor akupunktur er særlig velegnet, nedenfor vises uddrag af listen. Det kan være du går rundt med andre problemstillinger end de nævnte, og det er meget sandsynligt at akupunktur kan hjælpe. Ring gerne til mig hvis du har brug for at høre nærmere.
- Forkølelse
- Bihulebetændelse
- Pandehulebetændelse
- Astma
- Bronkitis
- Tandpine
- Akut- og kronisk halsbetændelse
- Hikke
- Migræne
- Hovedpine
- Diarré
- Forstoppelse
- Tarmbetændelse
- For meget mavesyre
- Mavesår
- Gigt
- Tennisalbue
- Lændesmerter
- Fertilitetsproblemer
- Iskias
- Frossen skulder
- Ansigtslammelse
- Ufrivillig vandladning
- Nervelidelser
- Ansigtsnerve smerter (Trigeminus neuralgi)
- Føleforstyrrelser i nerverne lige under huden
- Miniere’s sygdom (svimmelhed og øresusen)
- Lammelse efter slagtilfælde
- Nakkesmerter der trækker ned i armen, (fx efter piskesmæld)
Behandlingsforløb og TCM
Første gang du kommer hos mig taler vi sammen om de problemer du oplever, og jeg spørger ind til tidligere sygdom og faktorer der kan udløse sygdom. Jeg benytter mig af forskellige teknikker til at stille en kinesisk diagnose. Hvis det er relevant måler jeg dit blodtryk, mærker hvordan din puls føles, ser hvordan din tunge ser ud eller mærker efter ømme punkter på kroppen. Alt sammen for at finde årsagen til dit problem.
Dernæst vil jeg påbegynde behandlingen med nåle. Akupunktur er en behandlingsform, hvor man bruger små og tynde nåle forskellige steder på kroppen. I TCM som er Traditionel Kinesisk Akupunktur søger man at skabe balance i vores 12 meridianbaner som vi har i kroppen, dette gøres vha. nålene, som skal sidde i ca 20-30 minutter.



Nogle problemstillinger kræver få behandlinger og andre gange er der brug for jævnlige behandlinger i en længere periode. Ofte vil du kunne mærke en forbedring allerede efter første eller anden behandling. Efter en behandling kan det også være du oplever at du skal oftere på toilettet, får en bedre nattesøvn og føler dig anderledes rolig i kroppen. Det skyldes nålenes arbejde med at genoprette balance i kroppen.
TCM er meget mere end bare akupunktur og derfor vil du også opleve at jeg giver anbefalinger til fx levevis, kost eller motionsformer, hvis det er relevant for din situation.